top of page

KAFS NYHEDS & RESULTAT SIDE

Forfatters billedeDavith Hegaard

VM-bronze og Europacup Finaleplads til KAF


Nikolaj Lund og Marta Kocik skulle lørdag debutere som professionelle ved VM-10 dans i Portugal. Efter tyve danse og langt over midnat blev Nikolaj og Marta kaldt på gulvet som bronzevindere, og levede dermed op til egen målsætning om at komme på podiet i deres debut som professionelle.

Parret havde rigtig god publikums opbakning, hvilket Nikolaj og Marta altid værdsætter højt og får dem til at danse endnu bedre. Særligt deres quickstep i første runde sikrede parret den store publikums opbakning.

Nikolaj og Marta viste ved denne turnering igen at de fortsætter deres stil med exceptionel god fysisk forberedelse og fastholdelse af deres helt eget udtryk i dansen.

Samme dag repræsenterede Alexander Kuriganov og Maria Louise Hougesen Danmark ved Europa Cup i 10 danse i Usti nad Labem, Tjekkiet.

Som i 2017 dansede parret sig ganske let videre fra første runde til Semifinalen, som blev endestationen i 2017 med en 11. plads. I år dansede parret sig sikkert ind i finalen med hele 7 point ned til parret på 7.pladsen. I finalen slutter de efter flot dans med at blive nr. 5 i både standard og latin, hvilket resulterede i en samlet 6. plads med blot 0,088 op til parret på 5.pladsen. Parret er i støt stigende udvikling og viser med al tydelighed hvor dygtige de er til at fastholde og udvikle deres talent samtidig med at der bygges videre på deres internationale erfaring.

Parret er Danmarks 1. par i 10-dans og skal dermed også repræsentere Danmark ved det kommende VM-10 dans i Polen i næste weekend og derfor var det godt at få tanket op på på selvtilliden inden det på lørdag går løs ved VM-10 dans, udtaler Alexander og Maria Louise fra Tjekkiet med glade finalesmil.

Vi ønsker stort tillykke med de flotte resultater og ønsker Alexander og Maria Louise held og lykke ved VM-10 i Polen.

0 visninger0 kommentarer
bottom of page